Robotten flytter hjemmefra | Uniwelco

Uniwelco (tidligere RO-Buddy) er pr. 1. februar blevet et selvstændigt selskab og hermed søsterselskab til Svejsehuset ...


Uniwelco (tidligere RO-Buddy) er pr. 1. februar blevet et selvstændigt selskab og hermed søsterselskab til Svejsehuset A/S, som robotvirksomheden udspringer af. Uniwelco er på få år gået fra at være en underforretning af Svejsehuset til nu at kunne stå på egne ben med fyldt ordrebog, voksende antal ansatte, statslig investering og en innovationspris i ryggen.

Lars Jakobsen, nyudklækket CEO for det nu selvstændige Uniwelco ApS, er stolt af den plads, som den voksende robotvirksomhed tager på markedet med fokus på udvikling af brugervenlige svejseløsninger ved brug af Universal Robots Cobots UR5E og UR10E.

”Uniwelco skal være et internationalt brand, hvad angår brugervenlige løsninger til svejsning med Cobots, og det er vi godt på vej med at blive,” siger Lars Jakobsen og fortsætter:

”Allerede i januar 2020 modtog Uniwelco IDA-prisen 4.0, og set i det lys er det et naturligt skridt, at vi nu laver et søsterselskab.”

In-house svejseerfaring og softwareudvikling

Uniwelco producerer svejserobotter, som kan automatisere de manuelle svejseprocesser og effektivisere produktionen med ca. 50 %. Det unikke ved teamet bag Uniwelco er kombinationen af mange års erfaring fra svejsebranchen og virksomhedens egen udvikling af den software, som styrer svejserobotten. Robotten er udviklet med det formål, at alle skal kunne programmere og betjene robotten selv uden tidligere erfaring. Hermed taler Uniwelco lige ind i udviklingen af smarte løsninger til traditionelle opgaver.

”Vi har i denne proces søgt og modtaget støtte fra Innovationsfonden, som over de næste 12 mdr. støtter udviklingen af Uniwelco til at blive markedets bedste løsning til TIG- og MIG-svejsning,” siger Lars Jakobsen.

Med stor efterspørgsel og god respons fra kunderne har han da også store visioner for det nye selskabs fremtidige udvikling på kort sigt:

”Vores mål er at levere +100 systemer om året. Lige nu er vi fire medarbejdere, men skal efter planen være 8-9 ansatte om 12 mdr.,” siger Lars Jakobsen.  

Similar posts

Få besked, så snart der er nyt her på bloggen

Vil du modtage nyheder om RO-Buddy, friske kundecases og gode tips til kollaborativ robotsvejsning? Til meld dig her, så får du besked om de seneste nyheder.